Double Exposure

Double Exposure Illustrationer

– beauty in beauty

Hvad sker der, når man kombinerer et smukt motiv med et andet smukt motiv? Noget nyt og spændende finder dagens lys og skaber plads til personlig indlevelse og fortolkning. Med naturen som inspiration, skaber vi illustrationer der indeholder både ro og vildskab. Motiverne kan i boligindretning skabe et vindue til naturens liv og ro, og tillade tankerne at vandre.

Find din egen vildskab eller rolige eftertænksomhed i vores Double Exposures her.

Fristet? Gå til Shoppen Her

Double Exposure illustration kvindelig silhuet

Double Exposure – hvordan illustrationerne skabes

Double exposure kan skabes på to måder. Den første gøres når billederne tages, hvor fotografen tryller med motiverne, og kombinerer det ene billedes motiv med det andet, mens billederne tages. Udførslen kan være vanskelig, men resultaterne er fortryllende. Nogle af motiverne har et sælsomt, nærmest spøgelseslignende udtryk, der minder om gamle fotografier. Et udtryk der kan skabe spændende indretningsmuligheder i hjemmet. Den anden metode, man kan skabe de spændende illustrationer på, er nemmere at gå til; to billeder kombineres digitalt og den rigtige balancegang mellem de to motivers vægt kan skabe smukke illustrationer med et 3D-lignende resultat. Denne digitale metode kan skabe illustrationer med klare linjer og et ‘rent’ udtryk, der med en simplistisk stil passer godt til den skandinaviske boligindretning.

Indretning og Double Exposure

Når det gælder indretning, kan de mange muligheder for double exposures tilpasses enhver smag. I nogle illustrationer skinner tidens trends og tendenser igennem i motiver og farver, som det er tilfældet med mange livsstilsprodukter. De forskellige trends giver mulighed for at tilpasse og forny sin indretning, eller måske inspirere en ven til nye inputs i indretningen gennem en personlig gave. Omvendt vil andre gerne gå egne veje – og være trendsættere selv – her gælder det om at spekulere i, hvad det næste nye mon bliver inden for indretning og inspiration. Som oftest sker der en modreaktion på de nuværende trendtendenser, i disse modreaktioner kan de nye store trends til tider findes. Hos Fat Owl bestræber vi os på både at imødekomme trends samt skabe vores eget udtryk i illustrationerne. Inspiration finder vi i naturen, på inspirationsture, via trendbureauer samt ved at se på udviklingen inden for livsstilsindustrien.